Skuffeudtræk

Skuffeudtræk er også kendt som skuffeskinner, udtræksskinner eller glideskinner og sørger for, at du nemt og bekvemt kan komme til dine ting i dine skuffer. Hos Beslagsgrossisten har vi samlet et bredt udvalg af skuffeudtræk i forskellige udformninger og længder med funktioner som stop og skuffeudløser samt fuldudtræk. Vi forhandler også mekanismer til dæmpet luk, hvis du ønsker et såkaldt soft close på dine skuffer. Find det skuffeudtræk, som lever op til dine krav til udformning, farve, vægtbelastning, m.m her på siden.


Skuffeudtræk i mange størrelser og stærke materialer

I vores sortiment finder du skuffeskinner på 17 x 182 cm til mindre skuffer og helt op til større størrelser på 27 x 700 mm, der kan bære forskellige mængder vægt. Vores skuffeudtræk er blandt elforzinket, har hvid epoxylakering eller er lavet af stål. De er nøje udvalgte for deres robusthed, så du er sikret at få et kvalitetsrigt produkt ind ad døren.

Gør rengøringen nem med skuffeudløser

Når du investerer i et skuffeudtræk med skuffeudløser, vil du nemt kunne demontere skuffen og rengøre selve skuffen samt inde i skabet eller kommoden. På den måde undgår du, at støv hober sig op uønskede steder. At kunne fjerne skufferne er også handy, hvis du skal flytte rundt på møblet, så det er lettere.

Åbn nemt dine skuffer med push to open funktion

Push to open-funktionen er perfekt til dig, der ønsker at gøre hverdagen nemmere. Forestil dig, at du står og bager og har dej på fingrene, men lige skal have fat i endnu en skål. Med push to open-funktionen, kan du med et tryk på lågen, med for eksempel håndleddet eller albuen, åbne for skuffen og komme til dine ting uden at grise selve lågen til. Generelt er push to open-funktionen perfekt til dig, som ønsker at optimere hverdagen.

Pas godt på dine skuffer med dæmpet lukning

Hos Beslagsgrossisten finder du smarte løsninger såsom dæmpningslukkemekanismer, der hjælper dig med at passe godt på dine skuffer, så de holder længere. Med et dæmpet luk eller såkaldt soft close, kan du presse skuffen ind uden at bekymre dig om høje lyde eller at skuffen går i stykker. Du sparer derudover også tid i hverdagen, da du ikke skal bruge tid på at lukke skufferne forsigtigt. Dæmpet lukning er et lille stykke tilbehør, som gør en stor forskel i hverdagen. 

Det skal du være opmærksom på, inden køb af skuffeudtræk

  • Når du skal til at købe skuffeudtræk, kan du enten vælge at købe skuffeudtræk, der er en smule kortere end selve skuffen eller skuffeudtræk med fuldt udtræk, så du har fuldt overblik over skuffens indhold. 
  • Vær opmærksom på at skuffeudtrækket kan holde til indholdets vægt, især ift. fuldt udtræk. 
  • Du skal også overveje, om du skal kunne tage skuffen helt ud ift. rengøring. 
  • Overvej om skuffeudtrækket skal have funktioner som soft close, push to open eller selvluk.

Gode råd og vejledning fra Beslagsgrossisten

Hos Beslagsgrossisten er vi stolte af at være “nørder”, når det kommer til beslag. Er der derfor det mindste, du er i tvivl om, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig.