Vejledning til returnering af varer

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Beslagsgrossisten.dk.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du:

  • Har modtaget din vare, eller
  • Modtager den sidste vare i en ordre med flere leveringer.

Sådan fortryder du

Du skal give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb, inden fortrydelsesfristen udløber.
Det kan ske via

Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os besked.

Returnering

Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, skal varen returneres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage herefter.

Returfragt

  • Du betaler selv returfragten, medmindre andet er aftalt

  • Du bærer ansvaret for varen, indtil vi har modtaget den retur

Vi anbefaler, at du gemmer kvittering eller trackingnummer som dokumentation for afsendelsen.

 

Returnering kan ske:

  • Via vores returportal

  • Ved egen forsendelse

  • Ved fysisk aflevering på adressen

Returadresse:
SISO A/S
c/o Beslagsgrossisten.dk
Mileparken 11
2740 Skovlunde

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller sendt til pakkeshop.

Varens stand ved returnering

Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik.

Det betyder:

  • Du må teste varens funktion

  • Du må ikke tage varen i egentlig brug, herunder montere den på en måde, der forringer dens handelsmæssige værdi

 

Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.

Hvis varen er brugt i et omfang, der medfører væsentlig værdiforringelse, kan tilbagebetalingen reduceres eller helt bortfalde.

 

Vi anbefaler, at varen returneres i original emballage.

Tilbagebetaling

Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi:

  • Varens pris

  • Samt den billigste standardlevering, vi tilbyder

Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.

Eventuelle ekstra omkostninger som følge af dit valg af en dyrere leveringsform refunderes ikke.

Tilbagebetalingen sker:

  • Uden unødig forsinkelse

  • Senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelse

Vi forbeholder os retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil varen er modtaget retur eller dokumentation for returnering er fremsendt.

Tilbagebetalingen sker med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet er aftalt.

Manglende afhentning i pakkeshop

Hvis du ikke afhenter din ordre i pakkeshoppen inden for transportørens afhentningsfrist (typisk 7 dage), vil pakken automatisk blive returneret til os.

I tilfælde af manglende afhentning betragtes ordren ikke som fortrudt. Når vi modtager varen retur, refunderer vi købsbeløbet fratrukket fragten.

Ønsker du at få ordren gensendt, skal der placeres en ny ordre på webshoppen, og der vil i den forbindelse blive opkrævet ny fragt.

Ved fysisk returnering eller returnering uden brug af vores returportal 

Hvis du vælger at returnere en ordre fysisk eller selv står for returneringen uden at benytte vores returportal, skal en kopi af ordrebekræftelsen vedlægges returpakken.
Dette sikrer, at vi hurtigt og korrekt kan identificere din ordre og behandle din returnering.

Bestil returlabel gennem os

Du kan nemt bestille en GLS-returlabel via vores returportal. (Ingen printer nødvendig).
Prisen afhænger af varens vægt og betales af dig:

Vægtbaserede fragtpriser:

  • Op til 1 kg = 48 DKK
  • Op til 5 kg = 55 DKK
  • Op til 10 kg = 68 DKK
  • Op til 15 kg = 87 DKK
  • Op til 20 kg = 103 DKK

Sådan gør du:

  1. Gå ind på https://return.shipmondo.com/returportal-beslagsgrossisten
  2. Indtast dit BG-ordrenummer (starter med 60) og den e-mail, du brugte ved bestillingen.

 

3. Vælg de varer, du ønsker at returnere, og antal (hvis du har købt flere af samme vare) og vælg returårsag.

4. Se prisen på din returlabel (udregnes automatisk efter vægt). Accepter handelsbetingelserne.

5. Pak varerne forsvarligt. Har du en printer, sæt label på pakken. Har du ikke en printer, kan GLS-pakkeshoppen scanne din QR-kode og printe label for dig.

6. Aflever pakken i pakkeshoppen og husk kvittering som bevis på indlevering.

7. Din retur bliver sendt til os og behandlet hurtigst muligt.

👉 Start din returnering her: https://return.shipmondo.com/returportal-beslagsgrossisten

Personlig aflevering

Vil du undgå fragt, kan du aflevere returpakken direkte på vores lager:

📍 Mileparken 11, 2740 Skovlunde
🕗 Mandag-torsdag: 08:00 – 15:00
🕗 Fredag: 08:00 – 14:00