Greb

Læs mere

Find det greb, du leder efter

Der er stor forskel på, hvilket greb der passer bedst til et bestemt møbel. Derfor kan du tage udgangspunkt i både udseende, størrelse, materiale og anvendelse.

Bøjlegreb: Bøjlegreb er et klassisk og funktionelt valg til blandt andet køkkenlåger, skuffer, skabe og kommoder. De er nemme at få fat i og findes i forskellige størrelser og designs.

Greb i træ: Trægreb giver et varmt og naturligt udtryk og passer særligt godt til møbler og køkkener, hvor du ønsker at tilføre træ og andre naturlige materialer.

Messinggreb: Messinggreb kan give køkkenet eller møblet et varmt og eksklusivt udtryk. Afhængigt af overfladen kan messing både passe til en klassisk og en mere moderne indretning. I vores sortiment af messinggreb kan du både få messinggreb med lak og messinggreb uden lak, alt efter hvilket udtryk du drømmer om i dit hjem.

Greb til glaslåger: Til vitrineskabe og låger i glas skal man anvende en særlig form for greb, da man ikke kan anvende alle typer af greb til denne form for låge. 

Køkkengreb: Køkkengreb er udviklet med fokus på både funktion og udseende. Du kan vælge mellem forskellige længder, cc-mål, materialer og designs til både skuffer og låger.

Skålgreb: Skålgreb giver et karakteristisk udtryk og bruges ofte i ældre køkkener hvor man f.eks. ønsker en mere landlig eller old school indretning. Skålgreb er også populære til skydelåger og skydedøre.

 

Sådan vælger du det rigtige greb

Når du skal finde nye greb, er det ikke kun designet, der er vigtigt. Især hvis du udskifter eksisterende greb, bør du starte med at undersøge målene.

Der er især fire ting, vi anbefaler at se på:

  • CC-mål – afstanden mellem skruehullerne
  • Grebets samlede længde
  • Grebets dybde og udformning
  • Materiale og overflade

Hvis du skal montere nye greb i eksisterende huller, er cc-målet det vigtigste mål.

 

Hvad betyder c/c-mål på et greb?

c/c betyder center-til-center og beskriver afstanden fra midten af det ene skruehul til midten af det andet.

Et greb med c/c 128 mm har altså 128 mm mellem skruehullerne – det betyder ikke nødvendigvis, at grebet samlet set er 128 mm langt.

Det er en almindelig fejl at måle grebets samlede længde, når man skal finde et nyt greb til eksisterende huller. Mål i stedet fra centrum af det ene hul til centrum af det andet.

Hvis du laver nye låger eller fronter, har du større frihed, fordi du selv bestemmer, hvor hullerne skal placeres. Her kan du med fordel anvende vores boreskabelon til greb og knopper og sikre en ens montering på alle fronter. 

 

Greb til køkkenet

Nye køkkengreb er en enkel måde at give et eksisterende køkken et nyt udtryk på.

Du kan eksempelvis udskifte gamle greb med sorte greb for et mere markant udtryk, vælge messing for at tilføre varme eller gå med træ, hvis du ønsker et mere naturligt look.

Se vores sortiment af køkkengreb her.

Når du vælger greb til køkkenet, bør du også tænke på, hvordan grebene fungerer i hverdagen. Et greb skal være behageligt at tage fat i og passe til størrelsen på den låge eller skuffe, det monteres på.

På brede skuffer kan et længere greb ofte fungere godt, mens mindre greb eller knopper kan være velegnede til mindre låger og skuffer. Særligt ved tunge fronter såsom ved et indbygget køleskab eller en indbygget opvasker er det særligt praktisk med et greb du kan få ordentligt fat i, da man ofte skal bruge flere kræfter til at åbne disse type fronter.

Du kan også kombinere forskellige typer. Eksempelvis kan du bruge greb på de brede skuffer og knopper på mindre låger.

Se vores sortiment af knopper her.

 

Skal du udskifte eksisterende greb?

Hvis du vil udskifte grebene på et eksisterende køkken eller møbel, behøver du som regel ikke ændre selve lågen eller skuffen.

Start med at måle de eksisterende huller.

1. Mål cc-afstanden

Mål fra centrum af det ene hul til centrum af det andet.

2. Mål grebets samlede længde

Det er nyttigt, når du skal vurdere, hvordan det nye greb vil se ud i forhold til det eksisterende.

3. Undersøg tykkelsen på lågen eller skuffen

Det har betydning for, hvilke monteringsskruer du skal bruge.

4. Overvej størrelse og proportioner

Et meget lille greb kan forsvinde på en stor skuffe, mens et meget stort greb kan virke voldsomt på en lille låge.

5. Vælg materiale og finish

Overvej, om grebene skal matche andre detaljer i rummet eller skabe en kontrast.

 

Greb og knopper - Hvad skal du vælge?

Greb og knopper løser grundlæggende samme opgave, men de giver forskellige muligheder.

Et greb monteres typisk med to skruer og giver et større område at tage fat i. Det gør dem velegnede til blandt andet større skuffer og låger. En knop monteres normalt med én skrue og kan være et godt valg til mindre låger, skabe og møbler. Der er også mange, der kombinerer de to. Et eksempel kan være: Greb på skuffer + knopper på låger. Det giver både variation og en praktisk løsning.