Ofte stillede spørgsmål

Bestilling og betaling

Hvordan bestiller jeg produkter hos Beslagsgrossisten?
Beslagsgrossisten er en webshop, hvor du som kunde kan placere din ordre direkte på hjemmesiden. Her kan du samtidig vælge, om du ønsker at få varen sendt til din private adresse eller en pakkeshop – eller om du ønsker at benytte vores Click & Collect-løsning, hvor du selv afhenter din ordre på vores lager på adressen Mileparken 11, 2740 Skovlunde.

Kan jeg som privatperson handle hos jer?
Ja, du kan godt handle som privatperson hos Beslagsgrossisten.

Sælger I også til professionelle håndværkere og virksomheder?
Hos Beslagsgrossisten kan både privatpersoner, professionelle håndværkere og virksomheder handle.

Hvilke betalingsmuligheder tilbyder I?
Det er muligt at betale med betalingskort eller MobilePay. Det er også muligt at betale via EAN-nummer, som ofte anvendes af kommuner og andre offentlige institutioner.

Kan jeg annullere min ordre efter bestilling?
Hvis din ordre endnu ikke er afsendt, kan du annullere den. Ønsker du at annullere eller ændre din ordre efter bestilling, skal du kontakte vores kundeservice på tlf. 44 22 17 44 eller via mail til info@beslagsgrossisten.dk.

Er der en minimumsordre?
Hos Beslagsgrossisten har vi en minimumsordrestørrelse på 75 kr.

 

Levering og fragt

Hvor lang er leveringstiden?
Placerer du din ordre på en hverdag inden kl. 13.00, afsender vi ordren med GLS samme dag. I de fleste tilfælde modtager du din ordre allerede dagen efter afsendelse.

Hvornår kan jeg afhente en Click & Collect-ordre?
Placerer du din ordre inden kl. 13.00, vil du kunne afhente din ordre samme dag. Du modtager besked, så snart din ordre er klar til afhentning.

Åbningstider for afhentning af Click & Collact
Mandag til torsdag kl. 08:00-15:00
Fredag kl. 08:00-14:00

Leverer I til udlandet?
På nuværende tidspunkt leverer vi kun ordrer i Danmark.

 

Returnering og reklamation

Hvad er jeres returpolitik?
Du skal inden for 14 dage fra modtagelse af varen give os besked, hvis du ønsker at fortryde dit køb. Sender du en vare retur til Beslagsgrossisten.dk, fordi du har fortrudt dit køb, skal du selv betale for fragten. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte modtagelse af varen uden samtidig at informere Beslagsgrossisten.dk.

Hvis du har købt flere varer på samme ordre, har du også mulighed for kun at returnere nogle af varerne.

Hvordan returnerer jeg en vare?
Har du fortrudt et køb, har du selv ansvaret for, at varen returneres til vores lager på Mileparken 11, 2740 Skovlunde. Returlabels kan købes via GLS' hjemmeside: https://send.gls.dk
Vi gør opmærksom på, at returordrer ikke modtages, hvis de sendes til en pakkeshop – ordren skal sendes direkte til vores adresse i Skovlunde.

Hvordan reklamerer jeg over en defekt eller forkert vare?
Har du modtaget en defekt eller forkert vare, skal du hurtigst muligt kontakte vores kundeservice og sende dokumentation på fejlen – fx billeder eller video. Herefter bliver du kontaktet af vores kundeservice, så vi bedst muligt kan løse problemet.

Kan jeg få pengene tilbage, hvis jeg fortryder mit køb?
Hvis du fortryder dit køb og returnerer varen, vil du få beløbet tilbage i henhold til vores handelsbetingelser.

 

Produkter og sortiment

Kan jeg få rådgivning om valg af beslag og greb?
Du kan altid få rådgivning og vejledning af vores kundeservice. Kontakt os via mail på info@beslagsgrossisten.dk eller på tlf. 44 22 17 44, så tager vi en snak om netop dit projekt.

 

Lager og restordre

Er alle produkter på lager?
Som udgangspunkt er alle vores varer, lagerførte på vores lager i Danmark. I enkelte tilfælde kan en vare være restordre. Det fremgår tydeligt på hvert produkt, om varen er på lager. Hvis varen ikke er på lager, vil det forventede leveringstidspunkt være oplyst.

Hvad gør jeg, hvis en vare er i restordre?
Hvis en vare er i restordre, kan du stadig placere en ordre. Din ordre vil dog først blive afsendt, når varen igen er på lager.

 

Kundeservice og kontakt

Hvordan kontakter jeg kundeservice?
Du kan kontakte Beslagsgrossistens kundeservice via mail på info@beslagsgrossisten.dk eller på tlf. +45 44 22 17 44.

Hvornår har kundeservice åbent?
Beslagsgrossistens kundeservice har åbent:
Mandag til torsdag: 08.00 – 15.00
Fredag: 08.00 – 14.00

Tilbyder I telefonisk rådgivning?
Ja, vi tilbyder telefonisk rådgivning. Du kan kontakte os på tlf. +45 44 22 17 44.

Kan jeg besøge jeres showroom eller butik?
Hos Beslagsgrossisten har vi desværre ingen fysisk butik eller showroom, så det er ikke muligt at se produkterne på forhånd. Du er dog velkommen til at afhente din ordre på vores lager i Skovlunde.