Havemøbelbeslag
Der er ikke nogen endegyldig opskrift på hvordan man bygger et havemøbel. Når du bygger eller renoverer et havemøbel, er det vigtigt at du anvender beslag, der kan klare vejr og vind. Beslagene skal således helst være fremstillet af messing, rustfrit stål, plastik eller aluminium.
Stålskruer og beslag, der er gulforzinket, kan også anvendes udendørs, når bare de ikke er alt for eksponeret for vejr og vind. Et møbel fremstillet af stålbeslag, der er gulforzinket, skal stilles indenfor om vinteren. Ellers ruster beslagene.
Bemærk, at hvis du skal have skiftet et gammelt beslag ud med et nyt identisk beslag, anbefaler vi, at du genbruger de eksisterende skruehuller og skruer i det omfang, det er muligt.