Gasfjeder eller gasdæmper – hvad er forskellen, og hvilken skal du vælge?
Tekstguide

GASFJEDER ELLER GASDÆMPER – HVAD ER FORSKELLEN, OG HVILKEN SKAL DU VÆLGE?

Hvad er en gasfjeder/gasdæmper, og hvordan fungerer den?

En gasdæmper/gasfjeder er en mekanisk cylinder fyldt med gas under tryk, som hjælper med at løfte, holde eller kontrollere bevægelsen af låger, klapper og andre bevægelige dele.

Hvor bruges gasfjedre og gasdæmpere?

I hjemmet anvendes gasfjedre og/eller gasdæmpere oftest til låger. Det kan f.eks. være en låge i gulvet, en hyndeboks, en opbevaringskasse eller lignende.

Hvilken type gasfjeder/gasdæmper skal jeg bruge?

Hos Beslagsgrossisten tilbyder vi to typer, nemlig gasfjedre og gasdæmpere, som anvendes til henholdsvis låger, der skal have hjælp til at åbnes, og låger, der skal have en kontrolleret lukning.

Gasfjeder: Hjælper med at skubbe lågen op, og når lågen er åben, holder den den oppe. For at lukke lågen igen skal du selv presse den ned.

Gasdæmper: En gasdæmper sørger for, at lukningen af lågen sker roligt og kontrolleret. En gasdæmper hjælper ikke med at åbne eller holde lågen oppe.

Nedadgående låger

Hvis du ønsker en funktion, hvor lågen, når du slipper den, lukker med en kontrolleret bevægelse, er det denne type gasdæmper, du skal bruge.

Med denne type gasdæmper får du en kontrolleret og sikker lukning frem for, at lågen smækker i. Ved denne type gasdæmper skal du selv trække lågen op.

Disse gasdæmpere er til nedadgående låger og har den fælles funktion, at de hjælper med at lukke lågen kontrolleret ned og dæmper bevægelsen:

Gasdæmper 243 mm – 60N – varenummer: 511443

Gasdæmper 243 mm – 80N – varenummer: 511444

Gasdæmper 243 mm – 120N – varenummer: 511446

Opadgående låger

Denne type gasfjeder anvendes i situationer, hvor du ønsker, at gasfjederen hjælper dig med at åbne lågen og samtidig holder den oppe.

Denne type fungerer på samme måde som en gasfjeder til bagklappen på en bil, hvor du blot giver klappen et mindre skub, hvorefter gasfjederen hjælper med at løfte den og holde den oppe. Når lågen skal lukkes, skal du selv presse den ned.

Gasfjederen hjælper dig altså med at løfte lågen og holder den samtidig i åben position.

Disse gasfjedre er til låger, hvor du ønsker hjælp til at løfte lågen op, og hvor lågen samtidig skal holdes åben:

Gasfjeder 247 mm – 30N – varenummer: 511438

Gasfjeder 247 mm – 60N – varenummer: 511439

Gasfjeder 247mm – 60N (uden beslag) – Varenummer: 512439

Gasfjeder 247 mm – 80N – varenummer: 511440

Gasfjeder 247mm – 80N (uden beslag)- Varenummer: 512440

Gasfjeder 247 mm – 100N – varenummer: 511441

Gasfjeder 247 mm – 120N – varenummer: 511442

Gasfjeder 413/162mm 14kg – varenummer: 511450

Gasfjeder 413/162mm 16kg – varenummer: 511410

Gasfjeder 413/162mm 16kg (rustfri stål) – varenummer: 511412

Gasfjeder 513/220mm 20kg – varenummer: 511411

Hvad betyder N egentlig?

N = Newton. Newton angiver, hvor meget kraft gasfjederen/gasdæmperen kan yde. Som tommelfingerregel svarer 10N omtrent til 1 kg kraft.

Det betyder eksempelvis:

  • 30N ≈ 3 kg
  • 60N ≈ 6 kg
  • 80N ≈ 8 kg
  • 100N ≈ 10 kg
  • 120N ≈ 12 kg

Har du en mindre låge på ca. 4–5 kg, vil du typisk kigge på 60N frem for 30N. Har du en tungere låge på omkring 8–10 kg, vil du typisk kigge på 80–100N.

Vigtigt: De angivne kilo er vejledende. Det betyder ikke nødvendigvis, at du bare kan veje lågen og vælge en gasfjeder/gasdæmper med en tilsvarende N-værdi. Placeringen af gasfjederen/gasdæmperen i forhold til hængslet samt lågens mål, vægt og tyngdepunkt har stor betydning for, hvilken kraft der er nødvendig.

Vi anbefaler som oftest, at der anvendes to gasfjedre/gasdæmpere for at sikre en ensartet og stabil åbning/lukning.

Du skal dog være opmærksom på, at to gasfjedre/gasdæmpere ikke automatisk betyder, at man bare kan gange kiloangivelsen med 2. Det nødvendige kraftbehov afhænger blandt andet af lågens størrelse, vægt, tyngdepunkt, hængselplacering og hvor gasfjederen/gasdæmperen monteres.

Oprettet d.