Videoguide
GUIDE: INSTALLERING AF SKYDEDØRSBESLAG

Dette blogindlæg vil guide dig igennem installationen af skydedørsbeslagsættet "Hank" med softclose, som er designet til at sikre en lydløs og blød lukning af døren. Guiden tager udgangspunkt i vægmontering, men "Hank" kan også installeres på loft eller med skjult montering.

 

1. Forberedelse

Sørg for at have alle materialer og værktøj klar. Vælg den ønskede monteringsmetode (loft, væg eller skjult montering) og forbered installationsområdet.

Materialer og værktøj
  • Skruetrækker
  • Boremaskine (til forboring)
  • Målebånd
  • Vaterpas
  • 1 stk aluminiumskinne 2 meter
  • 2 stk. topruller med kugleleje
  • 1 stk. softclose mekanisme
  • 2 stk. hængebeslag
  • 2 stk. stop
  • 1 stk. bundstyr
  • 2 stk. ekspansionsrør
  • 1 stk. monteringsnøgle
  • 19 stk. monteringsskruer
  • 5 stk. vægbeslag
  • Aluminium bundskinne (valgfri)

 

2. Montering af vægbeslag og skydedørsskinne

Montering af vægbeslagFastgør vægbeslagene (vi anbefaler at bruge 5 stk.) til toppen af skydedørsskinnen. Fordel dem med jævnt mellemrum hen ad skinnen. Fastlås vægbeslagene til skinnen ved at stramme skruen på toppen af hvert vægbeslag. 

 

Opmåling og forboring til skydedørsskinnePlacer skydedørsskinnen på det ønskede sted og marker på vægen med en blyant i alle hullerne på vægbeslagene. Det anbefales at bruge vaterpas for at sikre at skinnen er korrekt nivelleret. Forbor de markerede huller og indsæt rawplugs.

Montering af skydedørsskinneMonter skydedørsskinnen på væggen, ved at skrue vægbeslagene ind i de forborede huller. 

 

3. Montering af topruller og ekspansionsrør

Montering af ekspansionsrørene: Ekspansionsrørene skrues ind i toprullerne.

Samling af topruller og softclose mekanismen: Monter den ene topruller på softclose mekanismen ved at klikke den på enden af softclose mekanismen.

 

Indsættelse i skydedørsskinnen: Indsæt delene i følgende række: stop, topruller, softclose mekanisme og derefter den sidste stop.

 

4. Montering af hængebeslag

Fastgør hængebeslagene til toppen af døren. Det anbefales at montere hængebeslagene ca. 5 cm fra hver ende af døren.

 

5. Montering af bundskinne og bundstyr (valgfri)

Udfræsning til bundskinne: Hvis du ønsker at anvende en bundskinne og bundstyr, fræses en 16x16mm kanal i midten af bunden af døren for at montere bundskinnen. Fastgør bundskinnen i kanalen.

 

Montering af bundstyret: Monter bundstyret på gulvet med skruer, så den passer ind i bundskinnen og er placeret ved det yderste punkt, hvor døren skal lukkes.

 

6. Justering og ophæng af dør

Ophæng døren på de monterede topruller ved at hægte hængebeslagene på ekspansionsrørene. Juster højden ved at tilpasse ekspansionsrørene på den nederste bolt for at sætte højden, og stram derefter den øverste bolt for at låse højden fast.

 

7. Efterjustering

Til slut, juster de to stop på skinnen så døren stoppe ved de ønskede yderpunkter. Stram alle skruer og beslag grundigt for at sikre en stabil og sikker installation.

 

Afslutning

Når installationen er fuldført, test døren ved at åbne og lukke den flere gange for at sikre, at alle komponenter fungerer korrekt, og sørg for at softclose mekanismen aktiveres som forventet. Efterjuster om nødvendigt.

 

Ved at følge denne guide kan du nemt og hurtigt installere skydedørsbeslagsættet "Hank" med softclose. Dette sæt sikrer en solid og holdbar montering, samtidig med at det giver en luksuriøs og lydløs lukning af din skydedør. God fornøjelse med dit gør-det-selv-projekt!

 

PRODUKTER TIL GUIDEN:
Oprettet d.