Inventarhjul

Inventarhjul er robuste hjul, designet til at kunne klare tungere belastninger og bruges ofte under større inventar som skabe, vægge eller tunge blomsterkrukker. De er kraftigere end møbelhjul og gør det nemt at flytte tunge genstande uden at løfte dem. Find dine fleksible inventarhjul med og uden lås her på siden. 


Vægtkapacitet og valg af hjul

Når du vælger inventarhjul, er det vigtigt at overveje vægt kapaciteten. Hjulene er designet til at kunne bære en bestemt mængde vægt i statisk tilstand, men kapaciteten reduceres typisk med 15-20% under bevægelse. Det er derfor en god idé at overveje, hvor meget hjulene skal kunne bære. En god tommelfingerregel er, at jo større hjul, jo større vægt kan de bære. 

Montering af inventarhjul

De fleste inventarhjul monteres nemt med fire skruer gennem en monteringsplade. Nogle hjul monteres med en enkelt skrue eller bolt, hvilket ofte er tilfældet, når hjulet skal monteres direkte på et møbelben. Uanset monteringsmetoden er det en enkel proces, som de fleste kan klare selv.

Hvordan vedligeholder jeg mine inventarhjul?

For at forlænge levetiden på dine inventarhjul er det vigtigt at flytte møblet regelmæssigt. Hvis hjulene står stille for længe, kan de blive flade og sværere at dreje. Desuden anbefales det at vælge hjul med en blød gummibane for at undgå mærker på gulvet. Hvis hjulene er udstyret med en bremse, skal man huske at bruge denne, når møblet skal stå fast, så det ikke begynder at rulle af sig selv.